Side 18
Mænd mod 458 Qvinder. I det förstnævnte Sogn fandtes 16 og i det sidstnævnte 28 Sindssyge paa 1000 Indvaanere. Dersom det var constant, at Kjönnene vare saa uregelmæssigt fordelte, dersom der stedse i de samme Amter, Herreder, Sogne og Byer fandtes et betydeligt Overskud af det ene eller det andet Kjön, da matte man vel skjænke dette Phænomen nogen Opmærksomhed. Saavidt man kan dömme af hvad der foreligger, synes Forholdet at være temmelig fast, der fandtes nemlig i 1834, i 1840 og i 1845 i Aarhus, Skanderborg og Kjöbenhavns Amter (uden Kjöbenhavn) Overskud af Mænd, men i 1834 havde Frederiksborg Amt Overskud af Mænd, Veile Amt af Qvinder.
Som Fölge af de locale Forhold ere Ægteskaberne ikke allevegne lige talrige. Man kan finde, at der paa Bornholm, paa Færöerne og i Jylland kun komme lidt over 320, höist 330 Koner paa 1000 Qvinder, medens Antallet af gifte Koner i de fleste Amter i Sjelland og i Maribo Amt (342) er langt höjere. Paa Island vare der kun 227 gifte Koner paa 1000 Fruentimmer. I Norge kom der 1845 i Kjöbstæderne 273, paa Landet 313 og i hele Riget 309 gifte Koner på 1000 Fruentimmer. Det synes saaledes, som om de hyppige Ægteskaber og hyppige tilfælde af Afsindighed staae til en vis Grad i omvendt Forhold til hinanden. Der maa dog lægges Vægt paa, at man kun vil lade dette gjelde til en vis Grad; thi i Fyen er Ægteskabernes Antal (317 Koner paa 1000 Fruentimmer) lavere end ellers i Danmark, og i Lauenborg, hvor Forholdet med Hensyn paa de Sindssyge skal være saa gunstigt, er det endnu lavere (310 Koner pro mille). Her maa altsaa andre Omstændigheder holde det Ugunstige i de sjældne Ægteskaber Ligevægten.
4.Enkestand synes særdeles at befordre Sygdommens Udbredelse, og det er ikke Enker alene, dette træffer, men ligesaa hyppigt Enkemænd. Manden formaaer ligesaa lidt som Qvinden at holde sig opreist, naar han i sin Ægtefælle mister den trofaste Veninde, den deltagende Fortrolige, til hvem han med Tillid kunde stötte sig i Livets Omvexlinger: et Tab, som under givne Omstændigheder ikke lader sig erstatte, og finder han ikke en Stötte i sig selv, da er han udsat for ligesaa megen Fare som Enken, der ikke blot mister sin Mand, men ofte tillige sin Forsörger og dertil endnu sin Stilling i Livet.
Det kunde vel i en Hast synes som om Ugifte lede endnu hyppigere, men naar man holder Idioterne, der ikke blive gifte, ude af Betragtningen, da er dette ikke Tilfældet, uagtet mangfoldige rammes saa tidligt i deres Liv, og nedbrydes saa fuldstændigt, at de udelukkes fra videre Deltagelse i Verdens Anliggender.
For Resten variere Forholdene noget, dog ikke ret meget igjennem Amterne. I Kjöbenhavns Amt ere de Gifte og tildels de i Enkestand hyppigst hjemsögte, dernæst i Ribe Amt (1). En anden Forskjel viser sig ved at betragte Resultatet af de to sidste Undersögelser, som de fölgende Exempler nærmere oplyse.
De heldige Ægteskaber udgjöre vistnok den egentlige Lykke i Livet, og beskytte mod mange Onder; men paa den anden Side ere de uheldige Forbindelser ofte blevne anseete for Aarsager til Sindssygdom, uden at det dog altid kan afgjöres, om ikke det ulykkelige Ægteskab ligesaa vel kunde siges at have sin Grund i en opstaaet Sindssygdom, som omvendt. Ulykkeligt Ægteskab var saaledes angivet som Sygdoms-Aarsag i fölgende Tilfælde:
Mandkjön Qvindkjön
Sjellands, Lolland-Falsters Stifter 5. 14.
Fyens Stift………………………… 1. 3.
Nörre Jylland…………………… 3. 17.
I alt 43
1) Forsaavidt som man ved Ribe Amt muligt kunde tænke paa Knipleriet og den med dette fölgende Levemaade, bemærkes det, at, efter hvad man af Beretningerne kan dömme, kun 3 Koner og 1 Enke blandt de Sindssyge have givet sig af med denne Haandtering.